På denne side skal synet på samarbejde mellem studerende ved løsning af opgaver i løbet af kurset detaljeres.
DTU har indført et kodeks for god videnskabelig og etisk praksis/adfærd, der omfatter alle dele af arbejdet ved DTU. DTU forventer, at den studerende udviser selvstændighed og redelighed i sit arbejde og sine eksamener, og at vedkommende herunder ikke overtræder reglerne om eksamenssnyd. Forventningen omfatter alle former for samarbejde ved løsning af opgaver i løbet af kurset, men er udførligt beskrevet i DTUs regler om Snyd ved eksamen og anden bedømmelse.
En ikke-udtømmende liste beskrivende DTUs syn på eksamenssnyd og plagiering er:
"DTU betragter det som eksamenssnyd, hvis en studerende ved en eksamenDTU betragter det ligeledes som eksamenssnyd, hvis en studerende hjælper en anden studerende med at overtræde reglerne for eksamen.
- afleverer arbejde, der ikke er pågældendes egen selvstændige præstation til den pågældende eksamen (plagiat),
- hvis en studerende anvender ikke tilladte hjælpemidler ved en eksamen (snyd),
- hvis en studerende skaffer sig uberettiget adgang til informationer under eksamen f.eks. via medstuderende eller internettet (snyd),
- eller hvis en studerende udviser videnskabelig uredelighed, f.eks. ved at manipulere med eller forfalske data (uredelighed).
Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Et skriftligt arbejde, der tidligere er bedømt på DTU eller en anden uddannelsesinstitution, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse uanset den opnåede karakter og uanset, at det er den studerendes eget tidligere skriftlige arbejde.
På DTU Inside under ’DTU’s æreskodeks’ under ’Struktur og regler’ findes eksempler på overtrædelse af reglerne for eksamen samt vejledning om de grundlæggende regler for citat og kildehenvisning i skriftlige opgavebesvarelser.
Afsnittet danner basis for kursets regler for tilladeligt samarbejde mellem kursusdeltagere. Mere konkret tolkes reglerne således i kursus 02320:
Hjemmeopgaver og laboratorierapporter skal afleveres i grupper. Af afleveringen skal fremgå, hvem der står bag afleveringen samt den enkeltes deltagers bidrag - ellers kan afleveringen anses som ikke foretaget.
Samarbejde imellem forskellige grupper er tilladt i begrænset omfang. Det er tilladt at arbejde sammen med andre grupper, der tager kurset i dette semester, ved at diskutere, brainstorme og mundtligt gennemgå opgaverne. Men når I er færdige med at diskutere, skal den enkelte gruppe selv skrive sin egen opgaveløsning ind uafhængigt af de andre grupper, og de skriftlige svar må ikke sammenlignes grupperne indbyrdes. Skriftlige løsninger, herunder kode, må ikke udleveres til andre grupper, og det er heller ikke tilladt for en studerende blot at fortælle en anden svaret. I må under ingen omstændigheder bruge løsninger fra tidligere år eller løsninger fra tilsvarende kurser.
Reglerne om plagiat kan i praksis virke udfordrende ved aflevering af kode. For kode gælder, at kode ikke må kopieres uden tydelig angivelse af kilde. Benyttes en kilde som baggrund for en stump kode, skal denne kilde angives tydeligt. Det skal endvidere klart fremgå, hvilke dele af koden, der stammer fra den angivne kilde. Et pragmatisk løsningsforslag er at omgive den kopierede kode med kommentarer, der angiver kilden. Det må herefter bero på opgaveretters vurdering, hvorvidt reglerne om snyd er overholdte.
Overtrædelse af ovenstående anses for snyd, og underviseren har pligt til at indberette overtrædelser.