02511 info

Det tidligere udbudte kursus 02511 udbydes fra 2019 ikke mere. Studerende anbefales i stedest at følge kursus 02512 eller 02502.

Kursusinfo

Det overordnede mål med kurset er at give en generel introduktion til medicinsk billedanalyse. Efter kurset vil du have viden om hvilke typer billeder der optræder i den kliniske praksis og hvilke muligheder man har med disse billeder. Derudover er målet at du er i stand til at implementere og anvende simple billedanalysesystemer. Det tilstræbes også, at du kan evaluere resultater fra billedanalysen ved at sammenligne med kliniske vurderinger.

Eksempler

Brain CT På en CT scanning af hjernen kan forskellige typer væv ses. Der er både knogle, hjerne og blod. Normalt er det en radiolog, der er ekspert i at vurdere hvad der ses. I kurset vil du lære hvordan computeren kan trænes til at genkende de forskellige vævstyper.
Røntgenfotografi bliver stadig brugt i meget stort omfang til at undersøge for blandt andet knoglebrud. Det er også muligt at måle knogletykkelsen på et røntgenfoto og det kan bruges til at diagnosticere knogleskørhed. Du vil lære nogle metoder til at måle på røntgenfoto. Hand X-ray
Human sperm Mænds fertilitet kan estimeres ved at tælle antallet af levende sædceller i en prøve. Det er dyrt og tidskrævende at have et menneske til at tælle celler i et mikroskop. I kurset prøver vi nogle automatiske metoder til at tælle celler.

Forudsætninger

De formelle forudsætninger kan ses i kursushåndbogen. Det forventes at du har kendskab til Matlab programmering og har lyst til at lære mere. I kurset lærer du hvordan matematisk modellering og statistik kan bruges til at løse spændende og relevante problemer. Det forudsættes derfor også, at du har haft et grundlæggende kursus i statistik og et introduktionskursus i matematisk modellering. Kurset er et grundlæggende kursus og kan derfor formelt kun tages af bachelorstuderende. Kontakt mig hvis du er i tvivl.

Sted og tid

Første undervisning er den 6. februar 2019. Der er øvelser med hjælpelærer 8 til 10 og forelæsning 10 til 12.

Materialer

Bog: Rasmus R. Paulsen og Thomas B. Moeslund. Introduction to Medical Image Analysis.
Kan købes i Polyteknisk Boghandel. Errata og informationer om bogen kan findes her.

Derudover udlevers nogle få noter i løbet af kurset.